De perfekte rammer for sejlads omkring Århus
Vind i håret og røde kinder er, hvad I med garanti får, hvis I tager en sejltur med MAI-Event. Vi sørger for de perfekte rammer for en dag med alverdens aktiviteter indenfor vandsport. Alt, I skal sørge for, er at lege med og nyde hinandens selskab og de gode grin, I vil få undervejs.
En sejltur for alle
Uanset hvilken sejltur I er til, kan vi levere et spændende program til jer. Vi kan tilbyde vandsport med mange sjove aktiviteter som blandt andet waveboards, vandski eller flydende banan. Få også en tur ud over og under bølgerne i en rib båd med dykkersejlads, eller kom på GPS-skattejagt. I kan også komme på en hyggelig og kulturel sejlads, hvor Aarhus by er i centrum, eller lægge til ved Tunø, hvor I kan nyde en picnic.
Mulighederne for sejlture er mange, og vi kan garantere, at den næste sejlads altid adskiller sig fra den seneste.
Vandsport i Aarhus
Ofte ved vores kunder ikke, hvad det præcist er, de ønsker sig, når de bestiller en sejlads hos MAI-Event. Vi tager altid først en snak over telefonen og kommer nærmere, hvilken form for sejlads der vil være ideel for jer. Vi sejler ud fra Aarhus, og tager en stor del af Østjylland fra vandsiden i brug. Vi kommer kystnær Molsbjerge, lægger til ved Tunø og sejler helt tæt på Aarhus havn.