Mest stillede spørgsmål

Mødested?

Når du booker, vil du altid blive informeret om mødested. Sejler I fra Marselisborg Lystbådehavn, mødes vi ved vores base, skibet “Mary”, der ligger lige overfor Havnehotellet.

Tidspunkt?

Mød altid i god tid og senest 15 min. før afgang, så I er klar, når instruktøren eller rib-piloten ankommer. Kommer I for sent, får I mindre tid på havet, og det er jo ærgerligt.

Sikkerhed?

Vores sikkerhed er i top. Alle vores instruktører og rib-piloter har relevant uddannelse, og alt vores udstyr er sikkerhedsgodkendt. Inden sejlads og aktiviteter får I desuden en grundig sikkerhedsinstruktion.

Alder og helbred?

Vi kan sejle og lave aktiviteter med alle fra 10-100 år. Vi tilpasser altid farten og aktiviterne til de gæster, vi sejler med. Har du skavanker som dårlig ryg, eller er du gravid, bør du dog drøfte turen med din læge. Husk altid at informere instruktøren om eventuelle helbredsproblemer inden sejlads.

Beklædning?

Vi har alt i redningsveste, våddragter og tykke termiske flyverdragter, der holder vind og kulde ude på kolde dage.

Ellers – tag tøj på efter vejret og fodtøj, der kan tåle, hvis der bliver lidt vådt i båden. Husk, der er altid koldere på vandet, og bådene sejler hurtigt, så tag eventuelt vindtæt tøj og hue på.

Medbring selv håndklæde og eventuelt badetøj ved aktiviteter, hvor du skal i vandet.

Løse genstande?

Pas godt på jeres mobiltelefoner, smykker, ure, solbriller og lignende.
Vi erstatter desværre ikke tabte genstande, så vi anbefaler, at I gemmer alle løse genstande væk, mens vi sejler.

Opbevaring?

Der er opbevaringsplads under sæderne i vores store rib-både til håndtasker og mindre rygsække. Desuden har vi et større rum, hvis I medbringer frokostkurve eller drikkevarer.

Alkohol og rygning?

Af hensyn til sikkerheden må der hverken indtages alkohol eller ryges i bådene.
Møder I berusede eller påvirkede op, vil turen blive aflyst uden refundering.

Turbeskrivelse?

Vi sejler mange forskellige ture og laver mange forskellige aktiviteter. De mest almindelige er beskrevet på vores hjemmeside, men ofte tilpasser vi også turene efter jeres ønsker. Når vi aftaler særlige ture med jer, får I beskrivelsen over telefon samt ordrebekræftelse på mail.

Fik du ikke svar her, kan du læse mere under de enkelte oplevelser her på hjemmesiden.

Vi besvarer også hjertens gerne spørgsmål over telefon eller mail.

Vær dog opmærksom på, at vi er et lille, travlt firma, så forbered gerne alle spørgsmål ved booking. Vi vil nemlig LANGT hellere give jer en fantastisk oplevelse på havet end at svare opkald og mails.

Ohøj, vi glæder os til at have jer med!

MAI-Event ⚓️
T: 26 83 32 55
M: info@mai-event.com

Events på havet for virksomheder, private, skoler og institutioner.